SR4 Hvordan påvirker dyrkningsmetoder jordens indhold af organisk kulstof?

Kulstofindholdet i jord dyrket med enårige afgrøde vil ofte udvise en faldende tendens, hvilket bl.a. skyldes, at den generelle omsætning af kulstof ikke modsvares af en tilsvarende tilførsel af organisk stof. Kulstof kan ligeledes tabes ved udvaskning og erosion. Globalt indeholder den øverste meter af jordoverfladen omkring tre gange så meget kulstof som den overjordisk plantebiomasse og dobbelt så meget som i atmosfæren. Ændringer i jordens kulstof kan derfor potentielt have en væsentlig indflydelse på atmosfærens indhold af CO2.

Globalt svarer tabet af kulstof fra landbrugsjord til mellem 100 og 1.000 mio t hvert år. Der er imidlertid indikationer på, at nogle dyrkningsmetoder kan mindske tabet af kulstof og til en vis grad øge kulstofindholdet, også selvom jorden stadig dyrkes. Omlægning til sådanne dyrkningsmetoder vil derfor kunne øge kulstoflageret i dyrket jord.

Forsøg med reduceret jordbearbejdning har i nogle områder resulteret i et højere kulstofindhold i jorden, men resultaterne fra Sverige har ikke været entydige. Dyrkning af efterafgrøder, flerårige græsmarker og nedmuldning af afgrøderester er andre metoder, som potentielt kunne sikre øget kulstof i dyrkningsjord.

Et øget indhold af kulstof i jord kan forbedre jordstrukturen og jordens generelle frugtbarhed og kan derved medvirke til at øge udbyttet af de dyrkede afgrøder. Ligeledes kan et øget kulstofindhold mindske udskillelsen af drivhusgasser og dermed mindske risikoen for global opvarmning.

EviEM har nu afsluttet sin systematisk evidensbaserede kortlægning med fokus på, hvordan forskellige dyrkningsmetoder inden for landbruget påvirker jordens indhold af organisk kulstof. De første litteratursøgninger identificerede næsten 25.000 artikler som potentielt relevante for emnet. Ved efterfølgende screeninger blev hovedparten af artiklerne vurderet ikke-relevante, mens 735 studier blev vurderet relevante efter yderligere gennemlæsning. I den fortsatte gennemgang blev der identificeret fire kategorier af dyrkningsmetoder, som hver var belyst i mellem 238 og 307 studier: tilførsler til dyrkningsjorden (f.eks. planterester eller kalk), sædskifter (f.eks. monokultur eller varieret afgrøderækkefølge), gødning (organisk eller uorganisk) og jordbearbejdning (f.eks. mht. bearbejdningsdybde). Der indgik studier fra forskellige klimatiske zoner som vist på oversigtskortet nedenfor. Den manglende repræsentation af russiske undersøgelser betyder, at den anvendte litteratur ikke har været fuldt ud repræsentativ. I en del studier blev der kun indsamlet jord til analyse en enkelt gang. Sådanne studier kan ikke tillægges så stor værdi som gentagne målinger i længerevarende forsøg, men sådanne var generelt kun ringe repræsenteret.

Indsendelsesformular i forbindelse med systematisk evidensbaseret kortlægning

Oversigtskort kan findes her. Kortet og den tilhørende database samt det geografiske informationssystem (GIS) giver interaktive og detaljerede beskrivelser af forsøgene, som har belyst effekt af dyrkningsmetoder på jordens kulstofindhold under tempererede forhold. For at sikre at databasen fortsat vil være fuldt dækkende og up-to-date opfordrer vi til, at studier afsluttet efter august 2013 samt studier, der pt. ikke er at finde på kortet1  fremsendes via formularen nedenfor. Data vil efterfølgende indgå i en database over studier og sikre, at fremtidige systematiske arbejder inden for samme emne indeholder så mange relevante studier som muligt.

Instruktion

Nedenstående formular bedes brugt i forbindelse med at fremsende forsøgsresultater. Ved at udfylde så mange felter som muligt sikres, at vi bedst muligt vil være i stand til at verificere og lokalisere relevante studier. Ved spørgsmål omkring udfyldelse og fremsendelse af formularen kan vi kontaktes her.

Rådata
Artikel
Rapport
Bog
Multimedia
Andet

 

 

[1] Klik her for at se listen over de studier, der pt er inddraget i den systematiske kortlægning.